Plakat til 100 læste bøger

Jeg har udarbejdet en plakat, der skal inspirere eleverne til at læse mere (det håber jeg i hvert fald).
Når eleverne har læst en bog, skriver de deres navn og bogens titel på en af de hvide bøger, som de også farver.

Plakaten bliver hængt synligt op i klassen, så vi alle kan følge med i, hvor mange bøger der bliver farvet.
Det kan være motiverende for eleverne, at der bliver fastsat en periode, og de får så fyldt hele plakaten ud inden for denne periode, hvilket udløser en belønning.

Jeg har fastsat visse krav for, hvilke bøger der kan skrives på plakaten. I morgenlæsetiden læser mine elever forskellige korte fagbøger - dem må man ikke skrive på. De må heller ikke skrive fælles værker. Det skal være bøger, der har en vis længde og som de hovedsagelig læser hjemme.

Plakaten finder i to udgaver:


KLIK HER for at downloade plakaten          KLIK HER for at downloade plakaten til klassen


Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Kommentarer