Læselog

Jeg har lavet en læselog for hele skoleåret med forskellige aktiviteter, som jeg skal bruge i 5.kl.
Læseloggens formål er at give eleven, forældrene og mig indblik i, hvor meget/lidt eleverne får læst.
Hver fredag afsætter jeg tid af til, at de får skrevet i deres læselog.

Der er to udgaver af læseloggen. En med og uden måneder. Jeg har valgt at lave et hæfte med alle læseaktiviterne, men det kan også være, at du foretrækker at give eleverne en ny hver måned og ønsker en anden rækkefølge end mig, så er der også mulighed for det. 

Der er to månederne, hvor jeg har lavet to aktiviteter. Det er i december og maj. I begge måneder har jeg lavet aktiviteter der forudsætter, at du køber klistermærker med hjerter og æbler. Det er ikke sikkert, at du har mulighed for det, så derfor har jeg lavet andre alternativer til disse måneder.

 
Klik HER for at downloade læselog med måneder.        Klik HER for at downloade læselog uden måneder


 


Jeg afsætter ikke meget tid til læsetræning i skoletiden (vi arbejder selvfølgelige med læsestrategier m.m.). Jeg forventer, at eleverne læsetræner hjemme mindst fire gange om ugen, hvilket jeg er meget tydelig omkring.
Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg (på Folkeskolen.dk) om, at jeg mener:
 
Læsning er ikke lektier
Læsning er livsduelighed

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Kommentarer