Læseklub vol. 2 #bookstagram



Bogklub på mellemtrinnet

I forbindelse med vores læseklub på mellemtrinnet, vil jeg gerne skabe lidt variation mht. elevproduktioner.
Denne gang faldt valget på, at de skulle prøve kræfter med #bookstagram, hvor de skulle tage et billede af bogen, hvor bogens stemning, handling og tematik kom i spil.

Opgavebeskrivelsen til eleverne lød:
Tænk over, hvordan du vil iscenesætte bogen, så der kommer den rigtige stemning på billedet og din tolkning af bogen.
Gå ind på nettet/instagram og skriv #bookstagram, #bookstagramer eller #bausagerbooks for at hente inspiration.

Inden at eleverne blev kastet ud i det, havde jeg vist dem nogle eksempler og vi havde en fælles klassesamtale om, hvordan man kunne arbejde med #bookstagram.

Da vi første gang skulle arbejde med #bookstagram, gjorde vi det i skoletiden, hvor jeg havde opfordret dem til at tage nogle effekter med, som de kunne bruge. De var meget opfindsomme og kom med mange interessante og relevante ting, som de lånte af hinanden.

Til sidste læseklub blev det en 'hjemmeopgave' at tage en #bookstagram af sin bog.




#bookstagram blev på bagsiden suppleret at en anmeldelse af bogen, som havde flg. overskrifter:

  • Bogen handler om ..
  • Bogen skal læses fordi ..
  • Det bedste ved bogen er ..
  • Jeg vil anbefale bogen til dig ..
  • Jeg giver bogen x stjerner ud af 6 ..



Næste gang vi skal have LÆSEKLUB, skal de arbejde med  BOOK COVER

Kommentarer