Læseklub vol. 1

I takt med at eleverne blive ældre, har jeg desværre oplevet en tendens til, at deres 'frilæsning' bliver nedprioteret.
Mange af dem har ikke den samme læseglæde og motivation som tidligere. 
Jeg tror på, at læsningen har MANGE kvaliteter, som eleverne stadig har brug for. Derfor gik jeg i tænkeboks for at finde en form, hvor de kan genfinde deres motivation og læselyst.

Jeg vil gerne give eleverne (med)ansvaret for selv at planlægge deres læsning og mest af alt, opfordre dem til at få en god læserutine.
Fornyelig læste jeg en undersøgelser, der påviser, at hvis eleverne har gode læserutiner, så øger det deres motivation og læselyst.
I min mission var det som sagt vigtigt, at eleverne fik (med)ansvar for deres egen læsning, at de fik gode læserutiner og meget vigtigt, at de delte deres læseoplevelser med andre. På den måde opstod tanken om at afholde læseklub.

På nuværende tidspunkt tænker jeg stadig, at forældrene er vigtige aktører i elevernes læselyst, så derfor sendte jeg et brev hjem til forældrene, hvor jeg kort beskrev tankerne bag læseklubben, og hvordan de kunne støtte op omkring læsningen hjemme.



Mine tanker og refleksioner efter 1. læseklub

I fredags løb den første læseklub af stablen. Vi havde i løbet af ugen brugt tid på at forberede os til læseklubben. 
Eleverne fik udleveret 'Booktalk-arket', som er udviklet af min partner in crime, Ulla Maria. Jeg havde ændret lidt ved nogle af felter og gjort nogle af felterne obligatoriske og andre valgfrie.


Jeg havde denne gang valgt at sætte eleverne sammen i læsegrupper (4-5 elever) efter fælles interesse.
Taget i betragtning af, at det var første gang de booktalket på denne måde, så var jeg meget tilfreds. Der var gode og interessante snakke omkring i læsegrupperne. 

Vi afsluttede timen med at evaluere læseklubberne. 
Flere af eleverne gav udtryk for, at det var godt at høre om andre bøger.  Der var fælles enighed om, at det var rart og trygt at sidde i mindre grupper.
De syntes, at det var godt at sidde i læsegrupper med fælles interesse, men ville også gerne sidde sammen med andre med andre interesser.
Der kom endvidere et godt forslag og ønske om at kunne fortælle flere grupper, og ikke kun i én læsegruppe, om sin bog - SUPER GOD IDE.

Det er min opfattelse, at læseklubben har skabt en ny interesse for frilæsning. I næste uge skal eleverne vælge ny bog til læseklubben og vi skal nå at afholde læseklub, inden vi går på juleferie.

Til næste læsegruppe vil jeg ikke ændre ved formen. Jeg vil gerne have, at eleverne opnår en vis rutine og tryghed i læseklubben inden, at jeg ændrer lidt ved formen og forberedelsen til læseklubbe.

Ved at dele mine læseklub interesse og erfaring er jeg allerede blevet meget klogere på, at deres læseglæde ikke skal dræbes af for mange forberedelse/skriveopgaver. 
En fra mit blog-netværk inspireret mig til fx., i fællesskab med eleverne, at aftale et spørgsmål til debat fra gang til gang.

Jeg vil løbende opdatere min blog med fokuspunkter og debatspørgsmål, som jeg anvender i læseklubben. 
Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har gode erfaringer med læseklubber:)

Kommentarer

Send en kommentar