Piktogrammer til klassens skrivning

Jeg oplever en del uro i min klasse, når eleverne skal skrive små og store tekster. De har svært ved at fordybe sig i deres skrivning og begynder hurtigt at tale med andre, for eksempel hvis de skal have hjælp til at stave et ord eller ikke ved, hvad de skal skrive videre. 
Denne uro spænder ben for, at eleverne kan fordybe sig, og jeg bruger mere tid på at tysse på dem end på at hjælpe dem. Jeg kan se, at når vi lykkes med at være i en 'god skriveproces', får de flere ideer og lysten til at skrive bliver større. 

For at hjælpe dem med at blive bedre til at fordybe sig i deres skrivning, har jeg lavet nogle piktogrammer, der skal hjælpe dem til at være opmærksomme på, hvilken fase vi er i.

Skrivetid: Mens der er skrivetid, er det forbudt at tale sammen. Der skal være helt ro, så eleverne kan fordybe sig i deres skriveopgave uden at blive forstyrret eller afbrudt.

Tænketid: Formålet med tænketid er, at eleverne bliver opmærksomme på og lærer, at i en skriveproces vil der være perioder, hvor man ikke skriver og måske ikke ved, hvad man skal skrive. Det er en del af en skriveproces at gå i stå og tænke, inden man kan skrive videre.

Makker-snakke-tid: Eleverne snakker med andre elever om opgaven, fx skrivemakker. Dette kan være som optakt til en skriveopgave, hvor de kan hjælpe og inspirere hinanden, komme med input til, hvad de skal skrive. Det kan også foregå undervejs, hvor de giver hinanden feedback på det, de har skrevet, eller mere inspiration og spørgsmål. Som afslutning på en opgave kan de give feedback på den færdige tekst.

Jeg vil fremadrettet sætte de piktogrammer på tavlen, som viser, hvilken fase eleverne er i. Det kan sagtens være, at jeg både sætter skrivetid og tænketid på tavlen, da disse ofte vil være en del af skriveprocessen.


Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT DOWNLOADE PIKTOGRAMMET


Kommentarer